Business

Virksomhed

Grillen Burgerbar

Telefon

+45 35 35 35 69

E-mail

info@grillenburgerbar.dk

Webside

https://grillenburgerbar.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 16. december

Vejles burgerbarer sælger mere end bare en burger

Der åbner flere og flere burgerbarer i Vejles gader, og det betyder én ting: mere konkurrence om forbrugerne.

Det betyder dog også, at man fra de pågældende restauranters side må forsøge at sælge mere end blot en burger for at indfange forbrugerne. Om end burgerens smag og sprødheden af fritterne er en bærende del af forretningen, er det ikke længere nok.

Der må nye kneb til, og denne forståelse breder sig til flere og flere burgerbarer rundt om i byen. Men hvilke områder er det, der bliver forbedret, og hvilken effekt har det? Vi ser nærmere på nogle af de tiltag, flere af Vejles burgerbarer har implementeret, og hvorfor de hver især har en stærk effekt på markedet.

Et forøget fokus på de studerende – og deres økonomi

I Vejle bor der mange mennesker, og en stor del af dem er studerende. Det ved burgerbarerne godt, og derfor har flere nu fundet ud af, at det giver en god effekt at have et større fokus på denne målgruppe. Det er trods alt denne, der formentlig spiser flest burgere gennemsnitligt, og derfor giver det kun god mening at række ud efter byens studerende.

Nogle af de bedste burgerbarer, som eksempelvis denne burgerbar i Vejle, har derfor nu indført studierabat på helt op til 20 %, og det er noget, der kan mærkes i de studerendes økonomi. Det giver ydermere anledning til et bedre byliv, hvor flere studerende får lov at komme ud at spise på trods af en presset økonomi. Flere af restauranterne er desuden begyndt at køre kampagner i hverdagene, fælles for alle, hvor man blandt andet får to burgere for éns pris.

Burgerbarer med plads til alle

Der er desuden kommet et større fokus på at have plads til alle. Det gælder ikke kun på siddepladserne i restauranten, om end denne også er en betydelig del af en god burgerbar, men i høj grad også menukortet, som synes at blive større og større for hver burgerbar, der åbner i Vejle. Her finder man ikke længere kun de traditionelle burgere med hakkebøffer af oksekød mellem to boller og lidt salat, men nye, innovative varianter, der spænder over både kylling og forskellige saucer, salater og inspirationer fra hele verden.

Mange steder er det også muligt at spise vegetarisk. Kort sagt er der altså plads til alle, og man kan roligt regne med at kunne finde noget, der falder i enhver smag som besøgende på en af byens mange burgerbarer.

Det er dog ikke til at komme uden om den fysiske plads i de forskellige burgerbarer, for også på dette område er der sket en udvikling, fra de første barer åbnede. Flere steder var det oprindeligt sådan, at siddepladserne var utroligt minimalistiske, fordi der lå et klart fokus på takeaway, men vi ser nu i højere grad, at man som gæst kan få lov til at sidde i ro og mag for sig selv, uden at skulle være forstyrret af trafik fra døren til disken, eller så tæt på fremmede, at man kan være med i samtalen.

Der er altså i den grad et stort fokus på, at der skal være plads til alle – for en burger er ikke bare en burger i Vejle. Det er den gode oplevelse.