Business

Det kan være en god ide at overveje at udskifte vinduer.

Virksomhed

Bango A/S

Adresse

Højgårdsvej 25, 8620 Kjellerup

Telefon

86 82 20 88

E-mail

info@bango.dk

Webside

https://www.bango.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 1. juli

Bør du overveje at udskifte dine vinduer?

Inden efteråret kommer snigende igen om nogle måneder, kan det være godt at give dine vinduer et eftersyn – og skulle det vise sig, at de ikke er i så god stand, som du havde forventet, så kan det være en god idé at få dem udskiftet.

Hvordan giver jeg mine vinduer et eftersyn?

Hvis du har trævinduer, er der flere ting, du bør tjekke. Er dine vinduer malede, skal du tjekke, om der er revner i dem. Ved at holde malingen ved lige, sikrer du, at fugt ikke trænger ind i træet. Får dine rammer først fugt, rådner de, og det kan give revner i vinduesrammerne i frostvejr. Er dine vinduer kun olie- og træbeskyttede, så skal de vedligeholdes oftere for at undgå råd, end hvis de også er malede. Hvis træet er blottet, skal du prøve at stikke i det. Kan du uden problemer stikke længere end 0,5 cm ind i træet, så er der med alt sandsynlighed råd i det. Hvis dit hus har thermoruder, skal du tjekke, om der er dug mellem de to ruder. I så fald er vinduet punkteret, og isoleringen virker ikke.

Mine vinduer skal udskiftes. Hvordan vælger jeg nye?

Det er vigtigt at vælge vinduer, der passer til husets udseende. Ellers kan det i værste fald forringe husets værdi. Dermed kan det være en fordel af udskifte eksempelvis gamle dannebrogsvinduer med nye dannebrogsvinduer. Alle slags vinduer fås i en energivenlig model nu til dags. I samme forbindelse skal du også overveje rammen, der fås i både en glat og en profileret udgave, der får rammen til at se ud, som om den er udskåret i træ.

Det er også værd at overveje hvor meget tid, du er villig til at bruge på vedligeholdelse, da forskellige materialer stiller forskellige krav hertil. Den type vinduer, der kræver mindst vedligeholdelse, er plast- og aluminiumsvinduer.

Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at overveje hvor meget, du ønsker at spare på varmeregningen på langt sigt. Nu til dags er der høje krav til energibesparelsen, men derudover findes der mange muligheder, du som køber kan overveje. Det hele spiller ind i prisen, både når du køber vinduet, men også på langt sigt i forhold til varmeregningen.