Evan og Eva Bisgaard har succes med deres vinhandel i Støvring, Bisgaard Vin

STØVRING: For omtrent 20 år siden blev det meste vin, chokolade og andre specialiteter købt i købmandsforretninger og supermarkeder. Alligevel tog Evan og Eva Bisgaard chancen og solgte deres egen købmandsbutik i Svenstrup for i stedet at åbne Bisgaard Vin i Støvring. Det skulle vise sig ikke at være nogen helt tosset idé…

- Man kan vel sige, at vi haft tiden med os. Passionen for både vin, specialøl og andre former for spiritus er steget markant de seneste mange år. I dag vil vi godt bruge penge på at forkæle os selv med en anderledes og god smagsoplevelse, og mulighederne er mange og varierede.

- Tag eksempelvis gin og tonic. For nogle få år siden fandtes der vel et par stykker at vælge imellem. I dag kan man få rigtig mange forskellige typer af både gin og tonic, fortæller Evan, der glæder sig over, at han og Eva i 2001 købte Støvrings gamle ”Tatol” på Jernbanegade for efterfølgende at rage den ned og bygge nye, flotte butikslokaler.

- Det var en stor beslutning dengang, for der skete ikke så meget i Jernbanegade dengang. I dag er det blevet ”gaden” i Støvring med rigtig mange gode butikker. Generelt er Støvring blevet en rigtig god handelsby med et stort udvalg af butikker og i en meget positiv udvikling, lyder det fra Evan.

Egen import og kommende generationsskifte

Bisgaard Vin har alt, hvad hjertet begærer af vin, øl, spiritus, chokolade, kaffe, the, krydderier, gavekurve m.v. Mange af vinene importeres fra små, håndplukkede vinhuse, hvilket betyder, at det ikke er vine, du umiddelbart kan finde andre steder. Det tiltaler mange kunder.

For tre år siden åbnede Bisgaard Vin også en webshop, hvilket har været en succes. Det skyldes netop, at du kan finde vine, du ikke finder andre steder. Det har vinelskere i hele landet fået øje på.

Bisgaard Vin er så småt i gang med et generationsskifte. Eva og Evans børn, Mia og Michael, arbejder nemlig begge i butikken, og med det fundament er et generationsskifte så småt sat i gang. Mere om det på et senere tidspunkt – indtil da kunne du passende kigge forbi butikken og købe et godt glas vin til en af de kommende sommeraftener.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...