Godt 30 deltog i Venstre aftenarrangement i Guldbæk

GULDBÆK: Godt 30 personer havde takket ja, da Venstre i Støvring og omegn forleden inviterede til et besøg på Guldbæk Vingård.

I et lunt aftensolskinsvejr viste vinbonden Jan Thrysøe rundt på de skrånende vinmarker efter en fortælling om årsagen til at der i 2009 blev etableret vinmarker netop på Ertebjergvej.

Han fortale undervejs om de mange forskellige druesorter, der er på vingården og om forædlingsarbejdet med en tilpasning af vinstokkene til det danske klima.

Herefter vandrede de fremmødte gennem de efterfølgende vinmarker med fortællinger om succeser, men også ærligt om forfejlede valg af druesorter.

Vandringen i vinmarkerne sluttede i de seneste etablerede områder, hvor de nyplantede stokke først giver et fornuftigt udbytte om 6- 7 år

Efter rundvisningen blev vineriet vist frem, hvor der blev fortalt om gærtyper, presningstider og lagringstider.

Efter denne grundige gennemgang blev der tid til at smage på de gode vine, som produceres på den 56´nde breddegrad i Guldbæk.

Venstres formand Thorkild Bækkelund sluttede aftenbesøget med en tak for et fantastisk besøg og med en begejstring over at Rebild Kommune har sådan en virksomhed med et så engageret ægtepar, der fortsat nørder med vinproduktion under vanskelige klimaforhold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...