Årets Culture Cocktail-festival i Kinorevuen bød på musik i mange forskellige afskygninger

SKØRPING: For ti år siden fik Eske Nymann en rigtig god idé: nemlig at samle egnens unge musikalske talenter til en én dags festival i Kinorevuen i Skørping.

At Culture Cocktail-konceptet stadig holder, blev til fulde bevist, da 10 års-jubilæumsudgaven af arrangementet løb af stabelen i weekenden.

En af fremtidens stjerner, Tilde, indledte programmet, og herefter overtog ”The Tuesdays” som var koncertens yngste band scenen.

Talentklassen præsenterede to selvkomponerede sange, skabt på 2 x 2 timer, hvorpå det var The Transformations tur til at stå på scenen.

Med ”Tmndjy” tog koncerten en drejning over til hiphoppen, inden ”The Blue Falmes”, Mathilde Eriksen og ”En mand stærk” til sidst fik taget til at løfte sig.

Ind imellem var der tid til at sige tak til idémanden Eske Nymann - og til Frederik Zaar, der som den eneste har optrådt igennem alle årene.

Zaar og Nymann optrådte sammen med nogle af de numre, de spillede i de første år - men også med et par helt nyskrevne numre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...