Elever på Østhimmerlands Ungdomsskole skal udstille på Kunsten i Aalborg

BÆLUM: De to linjer på Østhimmerlands Ungdomsskole arbejder i øjeblikket på værker, der skabes af vaskemærker. De mærker der er syet ind i tøj for at angive, hvordan det skal vaskes.

Mennesker fra nær og fjern med tilknytning til ØU, har samlet vaskemærker over nogle måneder, sådan at billedværkerne kunne blive en realitet, og en konkurrence mellem eleverne mobiliserede mere end 3000 vaskemærker på blot et kvarter!

Eleverne er nu i fuld gang med at fortolke titlen "Handle with care", der blandt andet kan have referencer til tøjproduktion, at tage vare på miljøet eller det at passe på hinanden.

ØUs projektorienterede 10. klasse arbejder på samme tid med talformidling i forhold miljøets belastning af tøjproduktionen. Og holdet på "Elektronisk musik" har optaget lyde fra skolens vaskerum, der skal skabes om til en understøttende lydcollage.

Alt sammen skal det præsenteres ved ferniseringen onsdag 21. november på "Kunsten" i Aalborg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...