DANMARKS INDSAMLINGEN: Du kan løb eller gå i syv byer i Himmerland og lægge en femmer pr. kilometer - til gavn for børn på flugt

HIMMERLAND: Støt et godt formål og kom i bedre form.

Kom med andre ord frisk i uge fire, thi her i 2020 er det såmænd ottende år i træk, at de lokale løbeklubber inviterer alle til en gå- eller løbetur som led i Danmarks Indsamlingen.

Og vær klar foran Da Vinci i Hadsund, hvor det hele skydes i gang lørdag 18. januar klokken 10.

Til støtte for børn på flugt

Mere om det senere.

Ud over, at du bevæger dig, gør du noget for andre.

Arrangementerne udgør som de tidligere år en del af den store Danmarks Indsamling, hvor indsamlede beløb i år går til at støtte børn på flugt.

Med start lørdag den 18. januar bydes der hver dag indtil fredag den 24. januar på et løbe/gå-arrangement i de deltagende byer i området omkring Mariager Fjord.

Kort fortalt handler det om, at gå/løbe en rundstrækning på cirka tre kilometer ligeså mange gange du har lyst.

Du betaler en femmer for hver kilometer, du bevæger dig, og beløbet går videre til Danmarks Indsamlingen.

De syv byer

Og det første arrangement skydes altså i gang foran Ristorante Da Vinci lørdag den 18. januar klokken 10.

Søndag 19. januar klokken 10 arrangerer Rostrup Løberne ved skolen.

Mandag klokken 18.30 udfordres du i Arden v/hallen.

Tirsdag klokken 18.30 foregår det i Hobro v/10. klasses centeret Kirketoften.

Onsdag klokken 18.30 skal du til Vebbestrup og Multiforum for at komme i bevægelse.

Torsdag klokken 18.30 løber eller går du i Haverslev v/hallen.

Og og slutter fredag den 24. januar kl. 18.30 hos Super Brugsen i Mariager v/Mariager Løberne .

Der vil hverken være tilmelding eller tidtagning. Bare mød op på stedet og dagen.

Og besøg meget gerne nogle af dine nabobyer også.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...