Byens liv: Undersøgelse viser, at 40 procent af boligkøbere i aldersgruppen 18-34 år tror, at ejendomsmægler er deres rådgiver, når de skal købe bolig

HIMMERLAND: Over de seneste måneder har mere end 4000 unge danskere deltaget i en online undersøgelse fra Danske Boligadvokater.

Deltagerne har vurderet en række udsagn om boligkøb og dets faldgruber som værende enten rigtige eller forkerte.

Blandt andet tror mange, at ejendomsmægleren også er købers mand.

Men virkeligheden er, at sælger betaler ejendomsmægleren for at sikre sælger den bedste pris og de bedste handelsvilkår.

Hul i boligkøbers tryghed

Det er dermed en antagelse som spænder ben for, at købere kan forhandle sig til bedre købsvilkår eller en lavere købspris.

Undersøgelsen afslører et stort hul i boligkøbernes tryghed mener Jan-Schøtt Petersen, formand for Danske Boligadvokater. ’

- Størstedelen af unge boligkøbere har ingen eller kun meget lidt erfaring med boligmarkedet.

Spørger man de forkerte til råds, risikerer man at købe katten i sækken.

Det er utrolig vigtigt, at forstå, at ejendomsmægler er sælgers mand og at det derfor er ens eget ansvar at rådføre sig hos en uafhængig rådgiver, forklarer Jan-Schøtt Petersen.

Det med småt

Undersøgelsen viser også, at hver femte unge boligkøber tror, at købsaftalen er et standarddokument, som man trygt kan skrive under på.

Købsprisen er i fokus, mens de øvrige vilkår og betingelser i købsaftalen nedprioriteres.

- Når man står med det ene ben indenfor i drømmeboligen og antager, at der er tale om en ganske almindelig handel med en række standarddokumenter, kan det være svært ikke at give efter for presset og underskrive købsaftalen, forklarer Jan Schøtt-Petersen.

For boligkøbere er det vigtigt at vide, at ”standardaftalen” tager udgangspunkt i sælgers forhold.

Men også, og at ejendomsmægleren herudover kan tilføje nye vilkår og betingelser til købsaftalen, som er i sælgers interesse, men som stiller køberen dårligt.

Der kan eksempelvis stå, at der er forhold i købsaftalen, som ikke kan forhandles, eller at købesummen deponeres i et såkaldt ”finanscenter” fremfor et officielt pengeinstitut.

Det efterlader køberen uden nogen form for sikkerhed, hvis finanscenteret skulle gå konkurs.

Brug advokatforbeholdet

- Vilkår og betingelser i en købsaftale er som udgangspunkt altid til forhandling, så det er vigtigt at læse den grundigt igennem og gennemskue hvad det er, man skriver under på, forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Er købsaftalen først skrevet under, hænger køber på den.

Ønsker man at fortryde handlen helt, skal det ske inden seks hverdage og det koster én procent af købesummen.

Danske Boligadvokater anbefaler derfor altid, at boligkøbere får tilføjet et advokatforbehold i købsaftalen.

Kig nøje efter

Med et advokatforbehold får man tid til at rådføre sig med en advokat, inden købet gøres gældende, og man får mulighed for at komme ud af bolighandlen gratis.

- Advokatforbeholdet er ikke automatisk med i købsaftalen.

- Husk derfor selv at sørge for, at det bliver tilføjet i købsaftalen, før du skriver under’, siger Jan Schøtt-Petersen.

Og husk endelig:

Sælgers ejendomsmægler er sælgers mand og må ikke rådgive køber, da køber og sælger har modsatrettede interesser

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...