Pennywise er tilbage i Derry

SKØRPING: I filmen IT - del 2 er klovnen Pennywise tilbage for at terrorisere byen, Derry, 27 år efter, at de syv venner fra taberklubben bekæmpede ham.

Nu er børn igen begyndt at forsvinde i byen. Mike samler derfor klubben, der ellers for længst er gået hvert til sit. Skadet af fortidens traumatiserende oplevelser, må de nu hver især stå ansigt til ansigt med deres værste frygt for én gang for alle at tilintetgøre Pennywise – der er endnu mere dødbringende end nogensinde før.

Den anden film, som lander i Skørping, er Angry Birds 2.

Fuglene og grisene slår sig helt utraditionelt sammen for at gå i krig mod en ny og fælles fjende.

De ikke-flyvende vrede fugle og de intrigante grønne grisebasser er tvunget til at begrave stridsøksen og skubbe de evige skænderier til side. En ny trussel har nemlig meldt sig på banen, og både fuglenes og grisenes øer er i fare.

Filmen er med dansk tale.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...