After og Avengers: Endgame er de to film, som Kinorevuen kan præsentere i denne uge

SKØRPING: After og Avengers: Endgame er de to film, som Kinorevuen kan præsentere i denne uge.

After er baseret på Anna Todds bestsellerroman af samme navn, som startede som online fanfiktion om musiker og tidligere One Direction medlem Harry Styles og blev en sensationel succes – først på Wattpad.com og senere som bog.

I filmen følger vi Tessa - en dedikeret studerende, pligtopfyldende datter og loyal kæreste til sin high school sweetheart, der starter på sit første semester på college.

Bevæbnet med store ambitioner for sin fremtid åbner hendes beskyttede verden sig i mødet med den mystiske Hardin Scott, en tiltrækkende, mørk rebel, der får Tessa til at stille spørgsmålstegn ved alt det hun troede hun vidste om sig selv, og hvad hun gerne vil have ud af livet.

Det fjerde kapitel i Avengers-sagaen er kulminationen på en episk historie fortalt over 22 indbyrdes forbundne Marvel-film. Efter det på gruopvækkende vis lykkedes Thanos at udslette halvdelen af alt liv i universet og tynde voldsomt ud i Avengers’ rækker, må de tilbageværende superhelte indse, hvor skrøbelig vores virkelighed er – og hvilke ofre, der må bringes for at beskytte den - og satse alt i det endelige opgør i Marvel Studios’ storslåede afslutning på 22 film.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...