To nye film på trapperne i Skørping

SKØRPING: Filmen ”Unge Astrid” er en rørende historie om Astrid Lindgrens unge år. Den verdenskendte børnebogsforfatter er kendt for sine eventyrlige og hjerteskærende fortællinger om livets glæder, barske sandheder og store spørgsmål om kærlighed, død og ansvar.

Historierne kommer fra et menneske, der allerede tidligt i sit liv havde modet til at følge sit hjerte, at bryde med det forventelige, og forstå hvad det vil sige at rejse sig efter at have mistet. Unge Astrid er fortællingen om ungdommens håb, rebelskheden, kærlighedens svære valg med modet det kræver, og det store ansvar det medbringer. V

alg, der leder frem til den Astrid Lindgren og det forfatterskab, vi alle kender og elsker i dag. Filmen har Danmarkspremiere i Kinorevuen torsdag 31. januar.

Den anden nye film er Beautiful Boy.

Nic er 18 år og er ved at færdiggøre High School og forbereder sig på at starte på College. På overfladen er han en helt almindelig dreng, men i hemmelighed har Nic eksperimenteret med stoffer siden han var 12 år, og da han prøver methaamfetamin for første gang, går Nic på kort tid fra at være teenager til dybt afhængig stofmisbruger.

Hans far, David er rådvild og må konfrontere sin egen del af ansvaret i sønnens misbrug og starter en sej kamp sammen med sin søn for at finde en vej ud af mørket.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...