To nye film kan fra torsdag ses i Kinorevuen i Skørping.

SKØRPING: Den første er Alita: Battle Angel

Fra de visionære filmskabere James Cameron (Avatar) og Robert Rodriguez (Sin City) kommer Alita: Battle Angel. En episk adventurefilm om håb og selvstændiggørelse.

Alita vågner op i en fremtidsverden, hun ikke kender, og uden hukommelse om, hvem hun er. Den sympatiske professor Ido tager den unge Alita under sin vinge. Som den eneste ser han, at under hendes skal gemmer sig sjælen af en ung kvinde med en enestående fortid. I takt med at Alita begynder at falde til i den farlige og futuristiske Iron City, prøver Ido at skærme hende fra hendes mystiske fortid. Men Alitas nyfundne storby-ven, Hugo, tilbyder i stedet at hjælpe med at vække Alitas hukommelse. Da byens korrupte og dødbringende magter kommer efter hende, opdager Alita sine uovertrufne kampevner, som magthaverne ønsker at kontrollere. Hvis Alita kan holde sine fjender på afstand, kan hun være nøglen til at redde sine venner, familie og den verden, som hun har lært at elske.

Den anden film er Skammerens Datter 2: Slangens Gave.

Dina, familien og fyrstesønnen Nico lever på flugt fra Drakan, som er ved at indtage Højlandet. Davin og Nico tages til fange, og Dina må ud på en farefuld færd med sin ukendte far Sezuan for at befri dem. Sezuan har slangens magiske evner og kan skabe illusioner. Alt i mens Dina må opbygge en relation til den mand, som hendes mor siger, at hun ikke kan stole på, opdager hun, at hun også har sin fars evner…

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...