På Gregers Krabbe Friskolen i Aarestrup har der igennem flere år været tradition for at opføre en musical.

AARESTRUP: I år var det H.C. Andersens fortælling om Svinedrengen, eleverne i 3.-6. klasse opførte.

Hele ugen op mod vinterferien stod der musical på skemaet for de involverede elever. Der skulle øves replikker, laves scene samt øves musik. Og så skulle det hele være på plads allerede til torsdag aften, hvor forældre og søskende var inviteret til premiere.

Som afslutning på en god aften var der hygge med kaffe og kage, inden eleverne skulle hjem og blive friske til fredag formiddag, hvor de igen opførte stykket - denne gang for Gregers Krabbe børnehave og vuggestue, indskolingen, elever fra Hellum Fri samt bedsteforældre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...