Konkret betyder det, at 83 procent af beboerne i Svenstrup vil kunne opnå en minimumshastighed på 20 Mbit/s på 3’s netværk

SVENSTRUP: Tidligere i november var teleselskabet 3 forbi Svalebakkevej i Svenstrup for at opsætte en ny masteposition, der vil øge mobildækningen i området til glæde for selskabets kunder i nærheden.

Den nye masteposition øger netværkets rækkevidde og datakapacitet, så signalet både bliver stærkere og dækker et større område. Konkret betyder det, at 83 procent af beboerne i Svenstrup vil kunne opnå en minimumshastighed på 20 Mbit/s på 3’s netværk – til sammenligning anbefaler Netflix en minimumshastighed på 5 Mbit/s ved streaming i HD-kvalitet. Den nye mast vil dermed give en bedre oplevelse, når brugere af netværket taler i telefon, er på nettet eller streamer serier.

Selv om de fleste forbinder teleselskabernes mobilmaster og antenner med netop mobiltelefoni, er det særligt dataforbruget i netværket, som stiger og dermed skaber behov for nye udvidelser.

- Stadig flere bruger mobilnettet til at få internet i hjemmet med mobilt bredbånd, og det stiller krav til netværkets kapacitet. Derfor udvider vi løbende netværket med nye mastepositioner og opgraderer det med ny teknologi på de geografiske punkter, hvor forbruget stiger mest, siger Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...