Støvringkoret - giver julekoncert i HUSET i Støvring 6. december

STØVRING: ”Nu er det altså jul igen” – og dermed tid for Støvringkorets årlige julekoncert.

Koncerten finder i år sted i HUSET i Støvring torsdag 6. december.

Koret består af 40 glade korsangere – heraf ikke færre end 11 mænd – og korleder Inge Brink Nielsen har til julekoncerten sammensat et program af kendte og nye arrangementer, heriblandt selvfølgelig flere julemelodier.

Ved koncerten 6. december akkompagneres koret af organist Jens Mathiasen, der også spiller til aftenens fællessange.

HUSET fungerede tidligere som frimenighedskirke, og danner som sådan en perfekt ramme om en stemningsfyldt musikoplevelse op mod jul.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...