Selvom vejret ikke var med dem, havde 100 unge fra hele Himmerland til en hyggelig uge ved det smukt beliggende Lånhus

HIMMERLAND: Vejret var ikke ubetinget med de unge på Sommercamp 2019, som samlede godt 100 unge ved det smukt beliggende Lånhus den første uge af juli.

Således måtte lejren midt på ugen aflyse samtlige aktiviteter på vandet på grund af den kraftige blæst.

Men nu handlede lejren ikke kun om rib båd eller paddleboard, men også om eksempelvis gocart, rapelling og klatring.

De unge kom fra hele Himmerland, idet ungdomsskoler i Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland stod for den populære sommercamp.

Pandelager og snobrød

Hver aften samledes man til bål i gården, hvor der blev hygget med pandekager eller snobrød og snak omkring bålet.

Om torsdagen drog hele lejren på en daglang tur til Fårup Sommerland hele, og da de kom hjem, var der hængt kulørte lamper op i gården, ligesom nogen havde sørget for at tænde op for grillen.

- Et par af de unge stod for dj jobbet i laden hvor der var diskotek med lys og røg.

Tjek den nye brochure i august

- Og nogen af de danse, de unge havde lært i løbet af ugen, blev danset ved den lejlighed, bemærker Nanna Wagner Sørensen, der er klubkoordinator for Assens Ungdomsklub og Hørby Ungetilbud.

Hun minder alle Mariagerfjords unge om at holde øje med ”jeres post i starten af august”.

- Da udkommer Mariagerfjord Ungdomsskoles nye brochure nemlig med masser af gode tilbud til kommunens unge, frister Nanna Wagner Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...