Torsdag 14. november, klokken 19.30 er der sogneaften i præstegårdens konfirmationsstue i Kongerslev

KONGERESLEV: Torsdag 14. november, klokken 19.30 er der sogneaften i præstegårdens konfirmationsstue i Kongerslev. Her vil sognepræst Niels Lassen fortælle om den gordiske knude Israel-Palæstina.

Masseudryddelsen af jøder under Anden Verdenskrig gav stor sympati for den jødiske kamp for et hjemland, og i 1947 overlod briterne det til FN at træffe afgørelse om Palæstinas fremtid.

FN foreslog området delt i en arabisk og en jødisk stat. Staten Israel blev proklameret i 1948 i Tel Aviv af David Ben Gurion. Proklamationen medførte, at Israel indenfor et døgn blev angrebet af alle sine arabiske naboer. Dette medførte store flygtningeproblemer, for araberne flygtede fra Israel og jøderne fra de arabiske lande.

14. november kan du i præstegårdens konfirmationsstue blive klogere på, hvad der gik forud for palæstinakonflikten, og hvordan det er gået siden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...