Få hjælp til alt fra tøj til makeup og hår

SKØRPING: Selvom vi fortsat er tidligt på året, lurer sæsonen for konfirmationer lige om hjørnet. Derfor har Louise Nørgaard og Bergs Magasin i Skørping arrangeret et par dage i konfirmationens tegn, hvor piger kan få styr på alt fra hudpleje og makeup til spraytan og negle – til den store dag.

Stephanie fra Bergs Magasin vil blandt andet fortælle om sæsonens negle, vippebuk, spraytan og giver en gratis demo-negl til alle der ønsker, samt en spraytan til en heldig pige.

Louise Nørgaard fortæller om den perfekte makeup til både konfirmanden og moderen, og giver demonstrationer på makeup på et par heldige deltagere. Hun fortæller også om hudpleje, og giver gode råd og fif til, hvordan man får den smukkeste hud og bliver problemhuden kvit.

Samtidig serveres lidt godt til ganen, og der trækkes lod om gavekort på ansigtsbehandlinger og spraytan.

Der er arrangeret to konfirmationseftermiddage, som finder sted hos Bergs Magasin på Jyllandsgade 15 i Skørping, lørdag den 26. januar og lørdag den 2. februar. Billetter købes på louisenorgaard.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...