Katrine Bille, der er TV-vært på DR Ramasjang, kommer forbi og laver show, når kampagnen ”Danmark for målene” lørdag holder sit i Støvring

STØVRING: Lørdag 10. august kommer FNs verdensmål for klimaet igen på dagsordenen i Støvring.

Det er kampagnen ”Danmark for målene”, der holder sit indtog på Støvring Bytorv.

Foruden Støvring besøger kampagnen på lørdag også Hobro, Randers og Grenå - og dagens overordnede tema bliver, hvad det betyder for klimaet, at du afleverer dine tomme flasker og dåser til genbrug.

Der vil også være underholdning for børn og barnlige sjæle, når Katrine Bille, der er TV-vært på DR Ramasjang, kommer forbi og laver show.

- Jeg synes, det er vigtigt, at børnene lærer, hvordan de kan være med til at passe på vores smukke planet. I mit show lærer børnene om affaldssortering på en sjov måde. Det er hele essensen for mig; det skal være sjovt at lære noget nyt, siger hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...