Siegfried Matlok vil 9. oktober fortælle nærmere om det dansk-tyske forhold i både fortid, nutid og fremtid i Kig Ind i Nørager

NØRAGER: Tidligere chefredaktør for det tyske mindretals dagblad, Der Nordschleswiger Siegfried Matlok gæster onsdag 9.oktober kultur-og medborgerhuset Kig Ind i Nørager.

Det sker med foredraget Dansk/Tysk – fortid, nutid og fremtid.

Efter mere end 40 år om chefredaktør e han nu politisk kommentator, ikke kun for sit gamle blad, men også tv-vært for programmet Dansk-tysk med Matlok.

Siegfried Matlok analyserer som seniorkommentator både nutidens store problemer i europæisk sammenhæng, men han ser også på de muligheder og risici, som fremtiden kan bringe.

Han ser tilbage på de mørke stationer i det sidste dansk-tyske århundrede og fortæller om de fremskridt, som ikke mindst siden 1955 og 1972 er opnået i forholdet mellem dansk og tysk - især i grænselandet.

Tysklands rolle og betydning for Danmark har været stærkt voksende i de sidste årtier, men hvad sker der efter æraen Merkel?

Alt det vil der for interesserede være mulighed for at høre mere detaljeret om i Kig Ind onsdag 9. oktober om aftenen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...