BILLEDER: Linna Grøn og Linnea Friberg Nielsen udstiller i Nørager

NØRAGER: Foråret er på vej og Kig Ind byder atter ind med en ny udstilling til ferniseringen søndag 8. marts i Kultur– og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager.

To unge billedkunstnere udstiller hver især deres billeder - den ene med foto og den anden med akryl malerier.

Linna Grøn

I skøn forening vil de hjælpe foråret på vej ved at pryde væggene i Kig Ind frem til 15 maj.

Linna Grøn fra Nørager begyndte sin visuelle kunstrejse, da hun som 11-årige fik et kompakt kamera i fødselsdagsgave og fotograferede rabarberbladene i haven, sin lillebror, farmor, katten osv.

- Det er denne direkte sansning og oplevelse af verden, som gør at jeg langsomt nærmer mig, hvad det betyder at være menneske og have en menneskelig oplevelse, bemærker Linna Grøn.

Billedkunstner Linnea Friberg Nielsen fra Ålborg, arbejder til daglig som radiograf i Hjørring.

Linnea Friberg Nielsen

Hun har hele sin barndom været optaget af at tegne og male og har altid fundet ro i at fordybe sig i en verden af former og farver.

Hun begyndte med at tegne med blyant på A4-kopi papir, men fandt hurtig ud af at udfordre sig selv med pensel, farver og lærreder, gerne i store størrelser.

Som autodidakt inden for acrylmaling synes Linnea Friberg Nielsen stadig hun har meget at lærer, hvilket også er udfordringen for hende.

Hendes arbejder præges af eventyrlig dysterhed.

Hun kan godt lide at lege med tanker om eksistens, mystik, at leve i nuet, at fare vild og finde vej.

Kom og mød begge kunstnere til ferniseringen i Kig Ind.

Der er fri entre, og der vanker et lille glas til de besøgende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...