Hunden King hjalp med at finde jægers briller

Sanne Asmussen og hunden King er en del af De civile hundeførers eftersøgningstjeneste, som man kan kontakte, hvis man har været så uheldig at tabe en ejendel.

Sanne Asmussen blev forleden kontaktet af en jæger, som på en jagt havde tabt sine briller.

De aftaler, at de skal mødes næste morgen kl. 7.30, hvor de får en snak om området.

Jægeren er en smule skeptisk, da han ser King arbejde. I de første 15 minutter suser og hopper King rundt i det høje græs. Sanne er helt rolig, for hun kender King, og ved at han arbejder, selvom det for andre ser ud, som om han bare fjoller rundt.

De går sammen ud imod det område, hvor jægeren er 99% sikker på, at han tabte brillerne.

Sanne er en erfaren eftersøger og ved, at det kan være svært at huske hvor og hvornår man tabte noget, så hun lader King løbe langt omkring fra det anviste område. Der går da heller ikke ret længe før King dykker ned i det høje græs, og så er Sanne ikke et sekund i tvivl, for Kings hale taler sit tydelige sprog: ”Jeg har fundet noget mor”.

Stolt kommer King løbende hen med brillerne, som altså lå 200 meter fra, hvor jægeren var sikker på at han havde tabt dem. Han fortalte, at han var sikker på at han havde tabt dem på tilbage vejen, men det viste sig at han havde tabt dem på vej ud til jagten.

Så det hele endte altså med en glad jæger og en stolt hundefører, som ved at hun kan stole på at King samler alt op, som ikke hører til ude i naturen, og som der er menneskefært på.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...