Helle Aagaard Simonsen er ny præsident i Rebild

REBILD: Rebild Rotary Klub har vanen tro fået ny præsident henover sommeren.

Den hidtidige præsident, Lars Jørgen Pedersen, overlod stafetten til Helle Aagaard Simonsen, som dermed kan se frem til at varetage præsidenthvervet i Rotary-året 2019-2020.

Rebild Rotary Klub var i foråret tovholder på et større lokalt arrangement, hvor overskuddet var med til at redde lokalbladet ”Kulturen”, så det nu kan fortsætte under titlen ”Der-udad.”.

Derudover uddeler klubben hvert år flere legater til studerende på Støvring gymnasium.

Klubben er med til at sende unge mennesker ud i verden på udvekslingsophold og er samtidig vært for unge fra hele verden på udvekslingsophold i Danmark.

Og så er Rotary-medlemmerne i Rebild sammen med resten af organisationen bl. a. også aktivt involveret i det globale projekt, Polio-Plus, der har til formål at udrydde polio over hele verden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...