BYG: Kommunen sætter gang i nye byggeopgaver for 22.5 millioner kroner og fremrykker for 13 millioner kroner andre projekter planlagt sidst på året
REBILD: Samlet set sætter Rebild Kommune hurtigst muligt gang i nye byggeopgaver for et samlet beløb af 22,5 millioner kroner for at hjælpe ikke mindst byggefagene i en svær tid.
Bygge- og vedligeholdelsesopgaverne vil ske på en lang række af Rebild Kommunes skoler, daginstitutioner og kulturbygninger, Arbejdet og vil i stort omfang kunne udføres af lokale entreprenører.
- Jeg er rigtig glad for at, at det samlede Økonomiudvalg besluttede at sætte gang i opgaverne og fremrykke alt hvad det er muligt for os at fremrykke.
Holde gang i hjulene
- Vi skal gøre hvad vi kan for at holde gang i hjulene, insisterer borgmester Leon Sebbelin (B).
Samlet set sætter Rebild Kommune gang i nye byggeopgaver for 22,5 mio. fordel således:
Bygningsopgaver for 10,5 millioner kroner.
Energibesparende tiltag for 3,5 millioner kroner.
Nye erhvervsudstykninger for 3,5 millioner kroner.
Asfalt- og broarbejder for 5 millioner kroner.
Fremrykker
Oven i fremrykker kommunen mange af de opgaver, der var planlagt til senere på året.
Der bliver dermed sat gang i opgaver for 13 millioner kroner yderligere.
Opgaverne fordeler sig over en lang række af Rebild Kommunes skoler, daginstitutioner og kulturbygninger, og de vil i stort omfang kunne udføres af lokale entreprenører.
Byggeaktiviteten vil ikke ske på kommunens ældrecentre på grund af den nuværende sundhedssituation.