Det første skilt sættes officielt op torsdag 28. februar

REBILD: Som den første kommune i landet sætter Rebild nu skilte op i to pilotområder med særligt sårbart drikkevand.

Det er både områder hvor der allerede pumpes drikkevand op og andre områder hvor Rebild Kommune også forventer at hente drikkevand i fremtiden.

Skiltene er en opfordring til at slå alarm, hvis en borger opdager en akut forureningsulykke.

Man skal ringe 112 og fortælle hvad der er sket og hvor det er sket, eksempelvis hvis en tankvogn vælter eller der sker andre former for forurening.

Det første skilt sættes officielt op torsdag 28. februar klokken 13 ved vejkrydset Stendalsvej og Stentoften i Rebild by.

Til stede vil være formand for teknik og miljøudvalget i Rebild Kommune Kim Edberg (O), formanden for Rebild Vandværk, formanden for grundejerforeningen samt repræsentanter fra forvaltningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...