Salgschef Lars Winther viste rundt

Så kort kunne salgschef Lars Winther formulere visionen for LiftUp, da Radikale Venstre i Rebild Kommune forleden havde arrangeret et virksomhedsbesøg hos firmaet i Støvring.

- Er du kørestolsbruger eller afhængig af rollator, så skal det ikke forhindre dig i selv at komme omkring – uanset højdeforskelle. Vi laver trapper, der kan omdannes til en lift ved tryk på en knap og lifte, du ikke bemærker, fordi de falder i et med gulvet. Vi tænker både i funktionalitet og at det skal være pænt og passe ind i dit hjem, uddybede han visionen for LiftUps virke.

Salgschefen kunne samtidigt fortælle at alle produkter samles hos virksomheden i Støvring, og 85 procent eksporteres.

LiftUp har datterselskaber i USA og Tyskland og sælger sine produkter primært via lokale forhandlere.

Et af de mest populære produkter hos private kunder i hele verden er løftestolen Raizer.

Besøget hos LiftUp var det 6. af de pt. 10. planlagte virksomhedsbesøg hos lokale firmaer i Rebild, Mariagerfjord og Aalborg Kommune for Radikale Venstre i Rebild Kommune.

Alle besøgene er gratis for alle at deltage i. Formålet er at blive klogere på hvordan lokale virksomheder ser på fremtidens udfordringer og hvad de selv byder ind med i forhold til dette. Hermed også, at deltagerne kan blive klogere på hvordan fremtidens jobmarked ser ud.

Næste virksomhedsbesøg er hos Hydrogen Valley i Hobro den 2. maj.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...