Pau Janus Ipsens udstilling kan ses i Arden

ARDEN: Ved en velbesøgt fernisering i Kulturhuset i Arden blev det nye samarbejde mellem Hobro Kunstsamling, Kunstetagerne og de to kulturhuse i Hadsund og Arden skudt godt i gang med en udstilling af kunstneren Poul Janus Ipsen.

Samarbejdsparterne har indgået en aftale, der indebærer at Kunstsamlingen hvert år i en periode på et par måneder stiller et udvalg af sine kunstværker til rådighed for en udstilling i de 2 kulturhuse.

Ved ferniseringen bød formanden for Kulturhusforeningen, Arne Arildsen, velkommen og glædede sig over det kvalitative løft som det nye samarbejde betød for udstillingsaktiviteterne.

Søren C. Olesen fra Hobro Kunstsamling betonede i sin tale at udbredelsen af samlingens værker netop var et af hovedformålene med samlingen, inden Kunstetagernes kunstfaglige medarbejder Anne Lie Stokbro gav en inspirerende introduktion til Poul Janus Ipsen´s kunst.

Kunstneren selv havde taget turen fra sin bopæl på Bogø og deltog også i ferniseringen.

Arrangementet blev rundet med en spændende koncert med pianisten Lili Olesen, som præsenterede en buket af værker af bl.a nyere amerikanske komponister.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...