Er du vild med at synge? Voksenkoret i Støvring-Gravlev-Sørup har plads til flere sangere

STØVRING: Hørte du evt. Voksenkoret i Støvring-Gravlev-Sørup synge til De Ni Læsninger i Gravlev kirke eller til juleaften i Støvring kirke - og fik du lyst til at synge med?

I så fald er muligheden der nu for at blive optaget i koret, som pt. tæller 10 velsyngende damer, som arbejder seriøst og dedikeret med kormusik - både klassisk, rytmisk og gospel.

Koret øver fast i Sognegården i Støvring under ledelse af organist og kantor Else-Marie Christiansen, og de følgende tre onsdage holder koret åbne korprøver for evt. nye medlemmer.

- Flere dame- og også herrestemmer er velkomne. Kom forbi til en korprøve i januar og tag evt. en ven med og få en hyggelig aften med sang og musik, lyder det på forhånd lokkende fra Voksenkoret og korets dirigent.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...