Saxofonist Jakob Skov Søndergaard - giver 12. november koncert i Støvring Kirke sammen med organist Else-Marie Christiansen

STØVRING: Støvring Kirkes faste organist Else-Marie Christiansen kan tirsdag 12. november opleves i en noget anderledes musikalsk sammenhæng, når hun i kirken får musikalsk selskab af saxofonist Jakob Skov Søndergård.

Sammen fremfører de to et overvejende rytmisk og jazz’et repertoire, men undervejs også med nogle klassiske værker iblandt.

Jakob Skov Søndergaard har tidligere - for år tilbage - spillet med ved juleaftensgudstjenesterne i Støvring Kirke, men gør sig i øvrigt bemærket både som saxofonist, komponist og scenekunstner.

Sammen med Else-Marie Christiansen spiller han bl. a. en af sine egne kompositioner ved koncerten i Støvring, ligesom publikum i Støvring bl. a. også bliver præsenteret for en helt ny fællessalme.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...