Rold Skov Orienteringsklub er værter for Rebild Kommunes første Skole OL

SKØRPING: Som noget helt nyt er Orienteringsløb på programmet til OL – Skole OL vel at mærke.

Onsdag den 15. maj afholdes der nemlig Skole OL i Orienteringsløb Skørping. Her bliver der skrevet olympisk historie når 350 elever dyster i og omkring Skørping Privathospital og det kommer ikke til at gå stille for sig!

Rold Skov OK er nemlig vært for Rebild Kommunes første Skole OL nogensinde.

Her vil 350 elever fra Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen og Skørping Skoleskoler indtage Hospitalshaven, hvor starten går hvert kvarter fra kl. 9.00 til 14.00.

- Ideen og filosofien bag Skole OL er rigtig god, så vi er meget glade for at være med. Vi glæder os til at anden runde i Skole OL, og nu er det alvor for på onsdag kan den bedste 5. klasse og bedste 6. klasse vinde en tur til Landsstævne i Aarhus i juni. Vi er sikre på, at de nok skal få en rigtig god dag, siger Otto Møller fra Rold Skov OK ,der har tegnet kortet til dagen arrangement.

Formand Ole Jensen er enig og påpeger i den forbindelse en forrygende god dag ved prøveløbet i Støvring sidste onsdag.

Meget er på spil for eleverne – både titlen som Rebild Kommunes bedste Orienteringsløbs klasse og en plads i den store Skole OL Finale 21. juni på Ceres Park og Arena i Aarhus.Skole OL er klassekonkurrencer for elever i 4.-7. klasse.

Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik Forbund (DAF), der står bag Skole OL med økonomisk støttes fra TrygFonden og Nordea-fonden.

Flot løbestil, på vej i mål

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...