Rebild Kulturskole byder igen i den kommende sæson på mange forskellige undervisningstilbud

REBILD: Rebild Kulturskole byder igen i den kommende sæson på en bred vifte af undervisningstilbud.

Kulturskolen har netop åbnet op for tilmeldinger til 2019/2020-sæsonen.

I den nye sæson sætter Kulturskolen målrettet fokus på tilbud til børn i aldersgruppen 3.-4. kl. - bl. a. med et nyt børnekor og en såkaldt ”Bandkarrusel”, som er et holdtilbud for dem, der endnu ikke har fundet deres yndlingsinstrument.

I Bandkarrusellen får børnene mulighed for at prøve mange forskellige instrumenter og øve sig i at spille sammen med andre.

I øvrigt rummer programmet for den kommende sæson en lang række forskellige tilbud inden for musik, sang, dans og billedkunst.

Skulle man have lyst til at prøve kræfter med nogle af Kulturskolens mange fag, er det eneste man i første omgang skal gøre at melde sig til på Kulturskolens hjemmeside, hvor man også kan læse mere om de enkelte tilbud.

Adressen er www.rebildkulturskole.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...