Kenneth Ellemann-Mortensen står bag Nordjysk El & Alarm

TERNDRUP: Mandag 1. oktober åbnede maskinmester Kenneth Ellemann-Mortensen dørene til sin nystartede virksomhed Nordjysk El & Alarm.

- Nordjysk El & Alarm rummer - foruden Kenneth selv - en erfaren og lokalt funderet medarbejder, og da netop lokalkendskabet og interessen for det nære samarbejde er vigtigt for virksomheden, er det glædeligt at kunne fortælle, at den vellidte og meget fagligt dygtige elektriker og tekniker med speciale i alarm og videoovervågning Mads Knobelauch er ansat i firmaet, fastslår Kenneth Ellemann-Mortensen.

Mads og Kenneth er tidligere kolleger fra det lokale el firma i byen, Frandsen installation. Hvor de begge nød den daglige kontakt og kendskab til kunderne.

Kenneth Ellemann-Mortensen er udlært elektriker, hvor efter han startede på Maskinmesterstudiet i Aalborg.

Kort efter studieafslutningen startede han som serviceleder på Arlas mejeri produktion i Holstebro. De seneste 13 år har Kenneth haft forskellige mellemleder stillinger i industrien hvor arbejdet med elbranchen altid har været hovedbeskæftigelsen. Slutteligt har han været servicechef og afdelingschef hos Lindpro Aalborg i knap 4 år.

Mads Knobelauch er udlært elektriker hos Dalby Hansen i Hadsund.

Han har sidenhen arbejdet hos Frandsen installation i Terndrup. De seneste 11 år har han arbejdet som tekniker for Himmerland Alarm og El. Mads er et meget kendt ansigt i lokalområdet hvor han er vellidt for sit arbejde. Han ser frem til at byde såvel nye som gamle kunder velkommen. Han vil altid kunne være behjælpelig med el- og alarmarbejde, uanset om der er tale om en allerede eksisterende installation eller det er nye, der skal idriftsættes.

Nordjysk El & Alarm ser frem til, et loyalt og troværdigt samarbejde og glædes over at der kan tilbydes lokal ekspertise helt tæt på.

Firmaet har beliggenhed i Terndrup på Hadsundvej 56, lige overfor Idé Møbler Max Jessen. Fra adressen vil der dagligt udføres professionelle el- og alarmopgaver.

Udover opgaver i lokalområdet ser de frem til samarbejdet med den nordjyske industri. Kenneth har igennem mange år opbygget et stort kendskab til vigtigheden af, effektiviteten i industrien. Han ønsker at skabe tillid og loyalitet - et vigtigt fundament, som styrker opgaveudførelsen når en produktionsvirksomhed skal effektiviseres og optimeres.

Nordjysk El & Alarm ser frem til at være sparringspartnere for kunderne, hvor optimal drift og forebyggende vedligehold sikrer oppetider samt mulighed for økonomiske besparelser.

Nordjysk El & Alarm vil være behjælpelige med alle typer opgaver, store som små - intet er udenfor deres interesseområde. De ser frem til at kunne tilbyde et højt fagligt niveau hvor kundens ønsker og behov altid vil være drivkraften for udførelsen af opgaverne.

Kenneth Ellemann-Mortensen udtaler: - Drømmen om at drive selvstændig virksomhed har altid ligget i baghovedet, jeg er taknemmelig for at muligheden nu bød sig og at drømmen kan føres ud i livet og håber, at nye kunder og forretningsforbindelser vil tage godt imod NORDJYSK EL & ALARM ApS og benytte sig at deres gode og pålidelige kundeservice.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...