Her i dagene mellem jul og nytår kan man tage en tur i biografen - og hvorfor ikke i Skørping?

SKØRPING: Her i dagene mellem jul og nytår kan man tage en tur i biografen - og hvorfor ikke i Skørping?

Her er vises den nye danske film Happy Ending.

Filmen tager ægteskabet og pensionist-lykken under kærlig behandling, når vi følger ægteparret Helle og Peter, der efter 49 års ægteskab går hver til sit, for at genopfinde sig selv som senior-singler i en verden fuld af muligheder.

Helle glæder sig som et lille barn til, at hendes arbejdsnarkoman af en mand, Peter, endelig går på pension, så de kan tage hul på deres lykkelige rejselystne otium sammen. Men da han på dagen for sin pensionering til hendes skræk annoncerer, at han nu skal til at være vinimportør og har investeret hele deres fælles opsparing i et østrigsk vinhus, tager livet en overraskende ny drejning og de begiver sig hver især ud på en hæsblæsende opdagelsesrejse mod nye muligheder, bekendtskaber og drømme. Men kan man starte forfra efter 49 års ægteskab? Og kan man i det hele taget undvære hinanden?

Happy Ending er en smuk og dejlig fortælling om at det aldrig er for sent at få en ordentlig flyvetur eller at begynde at ryge. Filmen er instrueret af Hella Joof og har Birthe Neumann og Kurt Ravn i de altoverskyggende hovedroller. Happy Ending får premiere i Kinorevuen 1. juledag.

Den anden film er børnefilmen Peddersen og Finus: Findus flytter hjemmefra.

Findus hopper op og ned, dag og nat, på sin nye madras. Peddersen er ved at være træt af det, så han finder på en løsning.

I udhuset indretter Peddersen et hoppeværelse til Findus, så han ikke forstyrrer i huset. Men Findus begynder at elske friheden så meget, at han beslutter at flytte derud.

Det havde Peddersen ikke regnet med! Skal han virkelig undvære sin lille ven i huset?

Filmen er med dansk tale.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...