Konstituerede sognepræst Helge Maagaard er fra 1. januar fast kirkebogsførende sognepræst

SØNDERUP/SULDRUP: Der er nu kommet officiel meddelelse fra kirkeministeriet om at sognepræstestillingen i Sønderup-Suldrup pastorat efter menighedsrådets indstilling nu er besat med den konstituerede sognepræst Helge Maagaard, som dermed fra 1. januar er fast kirkebogsførende sognepræst.

Han er valgt blandt i alt ni ansøgere, hvoraf fire har været udvalgt til en prøveprædiken i Suldrup Kirke.

Helge Maagaard har været konstitueret i præstestillingen i Sønderup og Suldrup i sognepræst Bodil Nøragers fravær.

Hun tiltrådte selv som sognepræst i Sønderup-Suldrup i december 2014, men har det seneste års tid vikarieret i Fonnesbæk ved Herning, hvor hun fra 1. august i år har fået en fast stilling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...