Haslund Optik i Arden har fået nyt liv

ARDEN: Som nogle måske bemærkede, havde Haslund Optik på Vestergade i Arden lukket et par dage i sidste uge. Men alt godt kommer til dem, der venter, for onsdag blev dørene slået op til en butik med en ekstra flot udstilling.

- Vi har fået skiftet al præsentationen af stellene, så de nu bliver fremhævet på en meget flottere måde. Det har også betydet, at butikken er blevet meget mere lys, og har fået et mere stilrent udtryk, fortæller indehaver Johnny Haslund, der samtidig glæder sig over, at der er rigtigt travlt i butikken, der åbnede i efteråret 2016. Butikken er med i en indkøbsforening, hvilket betyder, at den har alle de kendte brillemærker på hylderne.

- Ja, det går rigtigt fint. Opbakningen fra lokalområdet er fantastisk god, fastslår Johnny Haslund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...