Kim Juhl Andersen
Torsdag 15. november er der atter udsigt til kø på Kulturstationen i Skørping, når billetterne til det nye Niels Hausgaard-show ”Tryk min danske hånd” bliver udbudt til salg. Arkivfoto

Tid til atter at stå i kø til billetter til Hausgaard-show

SKØRPING: At stå i kø er normalt ikke dét, vi danskere er allermest begejstrede for.

Men én gang om året stiller Skørping-borgere og andet godtfolk sig tålmodigt i kø - helt uden at brokke sig: Nemlig når billetterne til den årlige Niels Hausgaard-koncert bliver udbudt til salg på Kulturstationen i Skørping.

I år sker det torsdag 15. november i de sene eftermiddagstimer, og betingelserne er præcis de samme, som de plejer at være.

Der kan kun købes billetter ved personligt fremmøde. Der udleveres maks. 4 billetter pr. person - og kun mod kontant betaling - men til gengæld vil der så også være den sædvanlige, hyggelige forplejning til dem, der møder op og sætter sig i kø i form af kaffe, the og æbleskiver, påpeges dét.

Selve Niels Hausgaard-showet kan opleves i Skørping 31. januar 2019 - denne gang under overskriften ”Tryk min danske hånd”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...