Hos Lille Vildmosecentret kan du hver torsdag blive klogere på alt det, der kribler og krabler i parken og under søens overflade

LILLE VILDMOSE: Det kribler og krabler på Lille Vildmosecentret.

Hvad er en vandkalv?

Kan snegle leve i vand? Og kan en snog virkelig godt lide frøer?

Svarene på det og meget får du hver torsdag i sommerferien fra klokken 10.30 til 12.

Her gør centret besøgende klogere på det spændende liv i parken og under søens spejlblanke overflade.

Du kan låne lup, net og bakker på centret og herefter er I klar til, at gå på opdagelse i parken og i søen i den store park bag ved Lille Vildmosecentret.

Forsynet med bakker, net og bøger, og selvfølgelig Lille Vildmosecentrets naturformidler, går du bare løs på parken og iler ned til søen for at fiske.

- Når vi har fisket lidt i søen, kigger vi nærmer på, hvad vi har fanget, og prøver at finde ud af, hvilken slags insekt I har fanget, bemærker naturformidler Michael Tams Engberg.

I behøver ikke medbringe eget fiskenet. Centret låner ud.

Det er dog altid en god idé at tage noget fornuftigt fodtøj på, da det måske kan blive lidt vådt om fødderne.

Efter arrangementet kan du købe en pølse med brød og grille over bålets grill.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...