SJOV: 24. og 25. januar går det løs på de skrå brædder i Siem Forsamlingshus

SIEM: Så er tiden atter inde til, at der opføres dilettant i Siem Forsamlingshus.

Stykket opføres første gang fredag 24. januar klokken 19.30 - efterfulgt af ostebord med hjemmebagt brød.

Lørdag 25. januar klokken 18.30 gentages forestillingen - denne gang fulgt af tag selv-bord, musik og dans.

Sædvanen tro holdes også en særlig forpremiere for områdets boenheder indledt med en to retters menu, det sker torsdag 23. januar.

Han, hun og tanterne

I år opføres stykket ”Han, hun og 2 tanter” - skrevet af Henning Lindberg og redigeret af den lokale instruktør Maria Ohrt-Nissen.

Mia og Jacob er et nyforelsket ungt par, som bor sammen.

Deres økonomi er afhængig af en månedlig check fra Mias to tanter fra Tunø.

De ved dog intet om Mias bofællesskab med Jacob uden for ægteskabet, og det bliver noget af et problem, da tanterne pludselig kommer på besøg før aftalt tid, netop som Jacob er i gang med at prøve sit kostume til aftenens amatørforestilling, ”Charleys Tante”.

Medvirkende er Birgit Ellemann, Gitte Mikkelsen, Hanne Sørensen og Tom Niss Nielsen.

Sufflør er Tina Godsk Christensen, og Susanne Nielsen sørger for at sminke aktørerne.

Billetter kan bestilles på www.himmerlandsbilletten.dk eller hos Hanne Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...