Der blev budt på en række danske sange med hovedvægten på Kim Larsen og Benny Andersens populære melodier og tekster

ØSTER HURUP: Mellem 200 og 300 mennesker lyttede og sang med, da Als-Øster Hurup Kirkekor gav sensommerkoncert på havnen i Øster Hurup, mens solen gik ned.

Rammen var terrassen hos Restaurant Neptun, men her var der slet ikke plads til de mange mennesker, der samtidig nød den lune sommeraften.

Mange stod op udenfor rækværket eller benyttede sig af bænke og andre siddepladser i området.

Der blev budt på en række danske sange med hovedvægten på Kim Larsen og Benny Andersens populære melodier og tekster.

Mange af kormedlemmerne kender efterhånden hver en afkrog af havneområdet efter juli måneds fællessangaftner, hvor en stor del af medlemmerne har sunget for under ledelse af Troels Kold.

Det lokale kirkekor gæster søndag 1. september Fruerlundparken syd for Øster Hurup ved er friluftsgudstjeneste.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...