Marianne Fog, Skørping, vandt konkurrencen om signerede bøger af årets forfattere på Ord i Nord.

SKØRPING: I forbindelse med årets succesrige udgave af litteraturfestivalen Ord i Nord i Skørping havde arrangørerne lavet en lille spørgeskemaundersøgelse blandt publikum.

Rigtig mange valgte at svare på spørgsmålene og var samtidig med i konkurrencen om signerede bøger fra forfatterne på årets festival.

Vinder blev Marianne Fog fra Skørping, der har fået signerede bøger af Søren Ulrik Thomsen, Britt Karin Larsen, Malene Ravn, Knud Sørensen og Sandra O´Brien Kirk overrakt i Bogby 9520.

Arbejdet med næste års Ord i Nord er så småt gået i gang, for det handler om at være hurtigt ude for at sikre sig gode, spændende og aktuelle forfattere til festivalen i 2020.

Ord i Nord arrangeres af Rebild Bibliotekerne, Bogby 9520, Mariagerfjord Bibliotekerne og Rold Skov Natur- og Kulturcenter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...