Udstillingen er åben lørdag og søndag kl. 14-17.

SKØRPING: Østhimmerlands Kunstforening Kilden udstiller på Skørping Kulturstation i weekenden 2. og 3. november.

Her viser Pia Buchholtz oliemalerier sammen med fotos.

Blandt andet kan man se en serie malerier med tema fra forskellige væksthuse og botaniske haver, hvor natur og kultur støder sammen. Der er også fotos med samme tema samt fotografier fra Tenerife og panoramabilleder fra Danmark. Desuden vil der være andre malerier i mere stilistiske abstraktioner.

Pia Buchholtz er uddannet på Århus Kunstakademi og har i dag et atelier i det kreative miljø i det tidligere slagteri på Sydhavnen i Aarhus. Man kan læse mere på hendes hjemmeside Pipart.dk.

Desuden udstiller keramikerne Henrik Nielsen og Ulla Aaen, Aalborg, deres fantasifulde stentøjskeramik, som kan have enten et romantisk eller humoristisk præg. Farvepaletten er glad, ofte blå-grøn med rosa eller orange nuancer.

Der er fernisering lørdag kl. 14, hvor Inge-Lise Bjørnvig spiller Chopin.

Udstillingen er åben lørdag og søndag kl. 14-17.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...