”Tørvegrisen” tager sine passagerer fra Arden og Astrup med på det gamle 2,5 km lange tipvognsspor ud til mosen

ARDEN: Arden Seniorer og Seniorklub9510 Astrup arrangerer løvspringstur til Stenvad Mosebrugscenter tirsdag 14. maj.

Her man fornemme en snert af mosens mystik, og der kan ses modeller af forskellige mosetyper samt originale og genopbyggede redskaber og maskiner til tørvegravning. Udstillingen rummer også en model af de boliger, som tørvearbejderne boede i. Desuden har lokale vævere foreviget egnens og tørvemosens historie i et syv kvadratmeter stort billedtæppe.

”Tørvegrisen” tager sine passagerer med på det gamle 2,5 km lange tipvognsspor ud til mosen. Midtvejs findes en rasteplads, hvor man kan nyde sin medbragte mad. Overalt er der taget hensyn til kørestolsbrugere. Der er ramper indendørs og til toget, og der er elevator til Tørvecaféen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...