Søndag 3. november kl. 10-15 inviterer Rebild-guide Ole Jensen til en slentretur i den glødende efterårsskov til træer med navne

REBILD: Søndag 3. november kl. 10-15 inviterer Rebild-guide Ole Jensen til en slentretur i den glødende efterårsskov til træer med navne.

I Rold Skov har der stået adskillige træer med navne, men en del træer eksisterer ikke mere eller er på vej til at blive til træruin. Enkelte nye kommer til, det seneste er Qvistorffs Gran, opkaldt efter historiefortæller og forfatter Helge V. Qvistorff i 2008, Træet blev navngivet på hans 70-års-fødselsdag.

På turen kan man også se Klodholm-bøgene, som nu er en træruin, og når deltagerne har nydt den medbragte madpakke og kaffe på et udvalgt sted, fortsætter selskabet ad sporet, hvor man også hører lidt om skovens største gravhøj, gamle hulvejsspor og trækulssvidning. Turen afsluttes ved Max Henius-hytten ved Rebildporten

Turen begynder også ved Rebildporten, og klapvogne med store hjul kan godt køre med.

Turen er på er ca. 7 kilometer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...