KINOREVUEN: Sidstnævnte er en danmarkspremiere i biografen i Skørping

SKØRPING: Instruktør og manuskriptforfatter Greta Gerwigs filmatisering af Little Women baserer sig både på den klassiske roman af samme navn (på dansk Pigebørn) og andre værker af Louisa May Alcott.

Du kan se filmen i Kinorevuen.

Gerwigs version af den elskede fortælling om March-søstrene er både tidløs og nutidig.

Det er historien om fire unge kvinder, der hver især er fast besluttede på at leve livet på deres egen måde.

I portrætteringen af Jo, Meg, Amy og Beth March ses Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh og Eliza Scanlen samt Timothee Chalamet som deres nabo Laurie, Laura Dern som Marmee og Meryl Streep som Tante March.

Filmen er med i Biografklub Danmark.

Sangklubben

En danmarkspremiere sniger sig ind i Kinorevuen skikkelse af Sangklubben.

For kvinderne på en militærbase i England føles tiden lang og bekymringerne store, når mændene er udstationerede.

Blandt dem er den afmålte Kate (Kristin Scott Thomas) og den sprudlende Lisa (Sharon Hogan), som tager initiativ til at lave en fællesaktivitet.

Broderi og bogklub skydes hurtigt ned, men ideen om et sangkor vækker begejstring.

Kate elsker flerstemmig sang i et klassisk repertoire, men Lisa vil hellere have fuldt skrald på popnumre, som alle kan synge med på.

Så da der pludselig er bud efter koret fra London med tilbud om at synge i Royal Albert Hall, gælder det om at lægge uenighederne bag sig og finde en fælles melodi.

Sangklubben er en opløftende og rørende film, baseret pa en sand historie og er instrueret af Oscarnominerede, Peter Cattaneo, som stod bag Det’ bare mænd (The Full Monty). Robbie Williams har skrevet musik til filmen.

Filmen har Danmarkspremiere i Kinorevuen den 25. juni.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...