HellumFRI fremviste et lydteater til morgensamlingen

HELLUM: Sådan lød ordene, da eleverne fra 1., 2. og 3. klasse bød velkommen til lydteater til fredagens morgensamling på HellumFRI.

Igennem et halvt år har eleverne i musik og krea arbejdet tværfagligt med ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” - en populær børnebog skrevet af Jakob Martin Strid. Historien er en fantastisk fortælling om de to bedste venner Sebastian og Mitcho, om deres by; Solby, om en borgmester der er blevet væk, og en viceborgmester, der vil overtage det hele.

Lydteateret var slutresultatet af en fantastisk tværfaglige rejse elever og lærer har været på sammen.

Sangtekster er blevet skrevet. Replikker er blevet øvet med stort engagement. De helt rigtige trommerytmer blev fundet. Som inspiration inden eleverne var klar til at indspille lydteateret, bearbejdede de historien med hænderne ved at kreere flotte og store malerier og kæmpestore papmachepærer.

Selve Lydteater var en helt fantastisk oplevelse. At opleve alene gennem lyd, forener sanselig oplevelse med fantasien, og skaber en helt særlig oplevelse, og det var hvad alle friskolens elever og forældre fik fredag morgen, da de lænede sig tilbage, slog ørene ud og lyttede…

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...