Søndag 6. oktober er der koncert i Nr. Kongerslev Kirke med violinisten Arthur Vetvik

NR. KONGERSLEV: Søndag 6. oktober er der koncert i Nr. Kongerslev Kirke med violinisten Arthur Vetvik. Han kommer fra Bergen i Norge men er nu bosat i Brønderslev.

Han er uddannet på Østlandets Musikkonservatorium og Norges Musikkhøgskole og har desuden foretaget videregående studier på konservatoriet i Prag.

Arthur Vetvik har medvirket ved utallige koncerter i Norge og Danmark, blandt andet bl.a. sammen med folkemusikgruppen Nordskær.

Koncerten på søndag byder på kendte og mindre kendte værker af blandt andre Fritz Kreisler, Edward Elgar og Pablo de Sarasate.

Solisten akkompagneres af organist Martin H. Jensen

Ved koncerten i Nr. Kongerslev er der gratis entré, og alle er velkomne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...