40: Erik Nielsen jubilerer 1. april hos Aage Vestergaard Larsen, Mariager

MARIAGER: På månedens første dag stiger det helt store flag til tops hos genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

AVL fejrer det første 40 års jubilæum i virksomhedens historie.

Erik Nielsen - bedre kendt som Knold - blev nemlig ansat den 1. april 1980, og i al den tid har han arbejdet uden en eneste sygedag.

I 40 år er han mødt ind på fabrikken - altid glad, hjælpsom og parat til de forandringer, der har været i virksomheden gennem tiden.

Kendt ansigt på hele fabrikken

”Knold” besidder en viden om plast, der er de færreste forundt, og den viden deler han gerne med sine kollegaer.

Han er en meget værdsat kollega. Ikke bare som teamleder for dagholdet, der holder de 12 kværne i gang - men på hele fabrikken.

De 12 kværne sørger for dagligt at neddele cirka 40 ton plast, som hver eneste dag, som Aage Vestergaard Larsen A/S får ind til genanvendelse.

Selvom ikke alle medarbejdere af indlysende coronagrunde var på fabrikken på jubilæumsdagen, snydes jubilaren ikke for at blive fejret med flag, morgenbrød, kage og smørrebrød til alle.

- Og når vi alle igen kan være på fabrikken, fejres Erik Nielsen igen - og da ved et større arrangement, forlyder det fra virksomhedens projektkoordinator Britta Fischer Mogensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...