BIOGRAFEN: Masser af gode film i Kinorevyen i Skørping i vinterferien

SKØRPING: Koreanske Bong Joon klatrede helt tii tops, da hans franske Guldpalme-trumf fik føjet fire amerikansk Oscar-statuetter til.

Parasite er den første ikke-engelske film, som vinder en Oscar i den fornemste kategori af dem alle som årets film.

Nu rammer filmen så Kinorevyen i Skørping.

Parasite

Den skiller sig også ud som et kompromisløst og tankevækkende filmværk - både hvad angår æstetik og indhold.

Parasite pendulerer i sit uudgrundelige genremiks fra komedie til thriller og serverer samtidig en iskold bredside mod samfundets stigende ulighed.

Ki-woo bor sammen med sin søster, Ki-jung, og sine forældre i en snusket kælder i Seouls slumkvarter og drømmer om en bedre tilværelse.

Muligheden opstår, da Ki-woo på sin vens anbefaling får et job som engelsktutor for den kønne, unge Da-hye, hvis hovedrige far og neurotiske mor betaler godt for lektiehjælpen.

Hurtigt aner Ki-woo, at han med enkle manøvrer kan infiltrere familien og samtidig sikre sin egen.

Pludselig er den kreative Ki-jung ansat som kunstterapeut for Da-hyes uregerlige lillebror, faderen Ki-taek som chauffør og moderen Chung-sook som husholderske.

Uventet trussel

Som parasitter æder de sig grådigt ind på den intetanende families domæne, men lykken varer kort.

For en uventet trussel lurer lige under dem og bebuder afsløring, hvis de ikke handler hurtigt.

Spioner på Missioner er et helt nyt og sjovt eventyr med masser af humor, som du kan opleve i Kinorevyen.

Verdens mest tjekkede hemmelige agent, Lance Sterling (Will Smith) og det akavede teknologi-geni, Walter (Tom Holland), må mod alle odds arbejde sammen på den ultimative mission.

Den kræver en helt speciel forklædning: Lance forvandles til en modig, imponerende, majestætisk… due.

Drømmebyggerne

I filmen Drømmebyggerne vendes 12-årige Minnas liv på hovedet, da hendes nye bonussøster, Jenny, flytter ind.

Jenny er en plage, og Minna vil have hende ud af sit liv.

En nat møder Minna så Drømmebyggerne og opdager, at hun kan ændre Jenny ved at ændre hendes drømme.

Men at ændre drømme har store konsekvenser.

Den sidste Klovn

Derfor må Minna redde Jenny i drømmeverden for at redde sin familie i den virkelige verden.

Klovnetrilogien er nu nået til tredje og sidste epos - Klovn the Final

Det er fortællingen om den moderne mand og de tre vigtigste ting i hans liv:

Faderskab, venskab og ægteskab.

I etteren handlede det om Franks kamp for at blive far - og i Klovn Forever om venskabet med Casper.

Finalefilmen handler om kærligheden i en sidste tåkrummende pinagtig og vanvittig klovnerejse på det store lærred.

Handlingen tager sit afsæt i, at Frank runder de 50 og får mulighed for at kigge på sit eget liv udefra.

Alt er på spil.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...