Skørping-Fræer Kirkekor er begyndt på sit store juleprogram. Næste koncert er torsdag i Fræer

SKØRPING: I et kirkekor er julen en travl tid. Det gælder også for Skørping- Fræer Kirkekor. 1. søndag i advent sang koret ved to gudstjenester og optrådte på julemarkedet i Rebild Bakker.

Torsdag 12. december kl. 17 gælder det Fræer Kirke, hvor koret synger luciasang og laver en kort koncert, og præst Ingeborg Sebbelin bidrager med fortælling.

Søndag 22. december kl. 16 synger koret ved De Ni Læsninger i Skørping Nykirke sammen med voksensangere. Koret synger blandt andet ”Smyk dit hus med gran og kerter”, ”Vintersalme” og ”Himlens engleskare mægtig”.

24. december deltager koret i gudstjeneste på Teglgårdsminde og ved gudstjenesten kl. 12.30 i Nykirken.

Efter nytår skal koret i gang med nye spændende sangprojekter, fortæller organist og korleder Per Bach. Blandt andet deltager koret i et korstævne i Sverige for børn og unge fra hele Norden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...