Ole Jensen
Borgmester Leon Sebbelin til julemarked i det tyske i 2016. Rebild Kommune optrådte til lejligheden dengang med sin egen stand på julemarkedet i Gelenau. Privatfoto

Turen finder sted fra 14. til 14. december

REBILD: Interesserede borgere i Rebild Kommune har nu mulighed for at komme med på den traditionelle juletur til kommunens venskabsby Gelenau.

Turen foregår i år i perioden fra 14. til 17. december.

Gelenau ligger i det gamle Østtyskland i delstaten Sachsen og er en spændende by, hvor nyt og gammelt er blandet sammen.

Deltagerne i juleturen vil komme til at opleve en masse, hvor de store julemarkeder selvfølgelig er det vigtigste.

De tyske julemarkeder er nemlig noget for sig selv og deltagerne kommer til et stort Julemarked i Annaberg samt julemarked i Gelenau.

Dens beliggenhed er i det skønne Erzgebirge område i delstaten Sachsen i nærheden af den Tjekkiske grænse syd vest for storbyen Dresden.

Turen ned til venskabsbyen forgår i en moderne bus og omfatter tre overnatninger på vandrehjem.

Der er afgang fredag morgen og hjemkomst mandag aften

Deltagerprisen for turen er 1500 kroner, der også inkludere overnatning, morgenmad alle dage samt aftensmad fredag og søndag.

Alle borgere i Rebild Kommune, der ikke har været med på turen tidligere eller ikke har været med de seneste fire år, har fortrinsret. Alle øvrige kommer på ventelisten.

Tilmelding efter først til mølle princippet sker på tlf. 99887615 eller email nila@rebild.dk. Det kan ske fra mandag 22 oktober klokken 13 til senest fredag 2. november klokken 14.

Interesserede kan se mere om Gelenau på hjemmesiden www.gelenau.de.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...